søndag den 20. september 2015

oplæg til forældremødet.


Som sagt regner jeg ikke med, at årsplandelen tager så lang tid til mødet på onsdag. I har jo læst det.
Derfor tænker jeg, at vi skal bruge lidt tid på madpakkernes indhold i stedet. Her er hvad eleverne selv mener: Milkshake, cacao og saftevand var der delte meninger om. Nogen synes, det var ok - nogen synes ikke. Resten af tingene synes eleverne var ok (dog kage, pandekager og mælkesnitter kun i "særlige tilfælde").
Skolens holdning er blot, at elever ikke skal have slik med - medmindre de deler ud til alle som f.eks. på fødselsdage. Jeg synes ikke, at eleverne skal have så meget sukker med i madpakken, men synes ikke, at det er en del af mit job at bestemme det. Det må være op til jer forældre. Da eleverne går ret meget op i indholdet af deres egne og ikke mindst hinandens madpakker - synes jeg dog, at det er en snak værd i gruppen. Kan vi lave nogle regler/retningslinjer er det fint - kan vi ikke, så har vi i det mindste haft snakken og måske har nogen fået nogle nye vinkler på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar