torsdag den 28. maj 2015

Lektier i Fandango grundbogen

Vi er nået til side 158 i Fandango Grundbogen, og har snakket om litteraturbegreberne (se foto af tavle). I har været igennem litteraturbegreberne, og skal arbejde med Hanne Kvist og hendes forfatterskab, hvor vi vil arbejde med litteraturbegreberne mens vi læser. Der vil komme rigtig mange lektier, og jeg har snakket med dem om, at nogle gerne må få deres forældre til at læse op for dem. 

Lektie til mandag d. 2/6:
Læs side 158-165.
Lav opgaven (kun opgave 10 er skriftlig) på side 165. I må max skrive en halv side på computer i alm. tekststørrelse.

Husk at øve Kom alle med sangen, så vi er helt klar på onsdag! 

fredag den 22. maj 2015

Tak for en vellykket lejr

I skrivende stund sidder jeg i en togvogn propfyldt med børn fra forskellige skoler, og jeres børn er skræmmende stille. De er vist en smule ramt ;)
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har facebook (hvid gruppe), men jeg håber I har mulighed for at se billederne fra dagene på én af alle de andre forældres facebook. Jeg har endnu ikke besluttet mig for en dato, men jeg vil holde en afslutningsdag hjemme ved mig i Ørum, og der vil I også have mulighed for at se billederne.
Ingen tvivl om at jeg kommer til at savne hvid gruppe rigtig meget, men heldigvis er jeg jo til at følge dem som forældre.

God (forlænget) weekend

tirsdag den 12. maj 2015

Kom alle med!

Jeg nu snakket med Sabine (fra Atib) og aftalt, at i stedet for at leje bus og tage i studio (hvor jeg selv ved hvor langtrukken en process det kan være at vente), så kommer Sabine og Mikkel (producer) her på skolen. Det bliver onsdag d. 3/6 fra 9.00-15.00. Minikonfirmand er færdig gangen før, så det går ikke ud over det. Jeg har aftalt med Jeanette og Line, at jeg har klassen hele dagen. Sabine laver lidt aktiviteter med de elever, som ikke skal indspille, da der vil komme en del ventetid.
Jeg har snakket med Mikkel i dag, og vi har aftalt at snakke sammen et par dage før de kommer, men det er selvfølgelig en god idé at øve sangen lidt engang i mellem.
Jeg vil snakke med Turkis, og håber at de kan afsætte lidt tid, så de kan være med til at indspille.
Sygdom kan vi selvfølgelig ikke bestemme over, men det her er en meget stor oplevelse for dem, som de sent glemmer, så selvom man er lidt sløj, så kom alligevel :)
Jeg gar aftalt med børnene, at de skal møde senest kl 8:30, da de har sent fri. De må selvfølgelig komme tidligere.

tirsdag den 5. maj 2015

Forældremøde

Torsdag d. 7/5-2015 kl 18-19
Forældremøde i Hvid
Punkter:
-info om lejr
-legeaftaler i fritiden
-evt.

På torsdag er også dagen, hvor atib offentliggøre hvilken klasse, der har vundet konkurrencen 'Kom alle med'