fredag den 30. januar 2015

Engelsk

Vi har om pirater i engelsk. Alle har lavet deres egen pirat, og nu er de igang med deres piratskibe.
Med navne som 'Pretty pirate', 'the Zulu pirate', 'the colorful pirate', 'Jack, the octopus pirate' og mange, mange flere, er der grobund for farlige skibe og de historier, der hører sig til.
Dagger, skull og Jolly Roger er få af de mange ord, der læres på vejen.

Vi fortsætter efter vinterferien :-)

Kh Louise











mandag den 26. januar 2015

Lektier til mandag d. 2/2-2015

Vi arbejder i fandango arbejdsbogen mandag og onsdag, så det de skal lave, er det de ikke når i skolen.

fredag den 23. januar 2015

Engelsk på tirsdag

Vi har om pirater i engelsk.

Børnene har lavet deres egen pirat. Den skal de fortælle om på tirsdag. De har den med hjem, så de kan øve sig. På engelsk ;-)

Husk at medbring jeres pirater på tirsdag :-)

Kh Louise

mandag den 19. januar 2015

Stalo og Kauras

Vi har samlet op på sidste uge (foldebøger om rødbeder, udsagnsord, stil fra Daglig dosis og frilæsning). 

Vi er i gang med at lave et skuespil/dukketeater over historien Stalo og Kauras - det fortsætter vi med på onsdag. Oplæseren har et bestemt stykke af historien for til på onsdag.

Lektie til mandag (skal laves i weekenden): daglig dosis side 43-44.

søndag den 18. januar 2015

Regneark

Kære forældre

Kan det betale sig at hente numbers appen?

Man skal ikke købe/hente numbers appen i 3. Klasse, men man skal have den i 4. Hvis man altså tænker at bruge iPad. Man kan opdatere sin iPad, så er appen gratis. Dog skal det siges at nogle mener de ældre modeller ikke kan klare den opdatering. Hvis man ved at ens barn skal bruge deres iPad i 4. Klasse og ikke opdatere computeren kan man købe appen, som de skal bruge hele mellemtrinnet. Det er ikke et skal at købe appen, det gør det kun lidt lettere for ens barn at de ikke først skal lære det på computer og i 4. Kl igen på iPad.

Rigtig god søndag

Jeanette

torsdag den 15. januar 2015

Fraværende

Kære alle,

Jeg har været syg siden fredag aften, hvor jeg begyndte at få feber og influenzalignende symptomer. Jeg har én eller anden form for virus (for højt infektionstal), som bare ikke rigtig vil give slip. Jeg glæder mig til forhåbentlig snart at blive frisk, så jeg kan komme tilbage til arbejdet og hvid.

Brian

søndag den 11. januar 2015

Matematik uge 3

Kære hvid

I matematik går det rigtig godt og vi er færdige med den første bog. Jeg tager den med hjem og kigger hver elevs bog igennem. I vil få besked hvis der er nogle huller I skal kigge på hjemme. Bog B er bestilt, men inden vi går igang med den arbejder vi med change begrebet og statistik, under dækket spil. I de to kommende uger skal vi udover at spille en masse matematikspil også langsomt starte op på at bruge regneark. Hvis dit barn har mulighed for at medbringe en computer med regneark eller en iPad med appen numbers, tirsdag, onsdag og torsdag i uge 3 og 4, vil det være godt.

God søndag
Jeanette

mandag den 5. januar 2015

Daglig dosis og SFO-cup

Til på mandag d 12/1 har børnene følgende for:

Daglig dosis side 35-37 Historie-rouletten

Før jul begyndte vi at lave siderne i klassen, så alt var valgt/slået. Nogle har skrevet stikord og andre er ikke nået så langt. Alle skal lave de tre sider.

Derefter har de følgende muligheder:
A) lave en kort historie i deres a5 hæfte (må gerne skrives ind i A4 hæftet).
B) digte og øve historien i hovedet.
C) digte, øve og derefter indtale historien digitalt (medbring på USB-stik).

SFO-cup:
10 har afleveret tilmeldingsseddel til Palle eller jeg, resten skal huske at aflevere senest onsdag d. 7/1.

søndag den 4. januar 2015

Velkommen tilbage

I dag mandag d 5/1-2015 får børnene deres stil tilbage, og vi skal høre nogen af dem blive læst højt.
Vi skal også have nye pladser
...og så skal vi selvfølgelig også høre om juleferien.