mandag den 30. september 2013

Afslutning på Garmann

Vi har i dag arbejdet med de sidste sider i Garmann, og resten i arbejdsbogen (om Garmann) er noget de skal lave færdig hjemme.

UNI login er nu afprøvet på i-bog, og alle har fået et opdateret ark i deres penalhus. Tjek det og se om det virker hjemme. 

Aktiv rundt i dk: jer der har glemt at krydse af skal huske det til i morgen tirsdag!

fredag den 27. september 2013

Skole-hjem samtaler

Her er tidspunkterne for de kommende skole-hjem samtaler, hvor I selvfølgelig gerne må bytte rundt ...bare I husker at give mig besked senest dagen før.

Onsdag d. 2/10


13.30-13.50      Benjamin
13.50-14.10      Mathilde
14.10-14.30      Ludvig
14.30-14.50      Malou
14.50-15.10      Mads
15.10-15.30      Alberte
15.30-15.50      Wencke
15.50-16.10      Jakob
16.10-16.30      Noah

Onsdag d. 9/10


13.30-13.50      Nila
13.50-14.10      Naja
14.10-14.30      Asbjørn
14.30-14.50      Line
14.50-15.10      Adam
15.10-15.30      Isabell
1
5.30-15.50      Frida
15.50-16.10      Emma
16.10-16.30      Silje
16.30-16.50      Nikolaj

Én af de uger

Der har været en del meget uforudsigelige hændelser i denne uge, og vi har ikke nået det vi skulle. Det gælder desværre også for dagen i dag. Derfor skal læsekort først afleveres på mandag, hvor de også får et nyt (I kan jo notere på et papir indtil da).
Aktiv rundt i Danmark laver vi også på mandag, så husk at se på det og udfyld det I kan huske for uge 39.
Plan for skole-hjem samtaler kommer senere (forhåbentlig i aften)
Uni-c koder og i-Bog fandango ser vi på i næste uge.

onsdag den 25. september 2013

Natur/teknik

I natur/teknik har vi de seneste uger arbejdet med skovens træer.
Vi har været i skoven for at bestå ugleprøven -jeres børn kan fortælle jer, hvad det er ;-)
Vi har set på bladene, følt på dem og lært hvilke træer, de hører til.
Eksempler på noget af børnenes fine arbejde er nedenfor ...
Kh Louise



mandag den 23. september 2013

Garmann og Aktiv rundt i DK

Vi har læst Garmanns hemmelighed færdig, og har i dag arbejdet med billeder og perspektiv i arbejdsbogen (mener det er side 14-17, men spørg lige jeres barn).

Aktiv rundt i Danmark er begyndt i dag, og strækker sig over de sidste uger frem til efterårsferien.

(Senere på ugen kommer mere info om skole-hjem-samtalerne og fælles læseprojekt i indskolingen).

onsdag den 18. september 2013

Garmanns hemmelighed

I dag har jeg læst til og med side 24 i Garmanns hemmelighed, og vi har snakket rigtig meget om kærlighed, tvillinger, venner, hemmeligheder, følelser, rumskibe, dagbøger, osv. I må meget gerne snakke om historien hjemme, men I må ikke læse videre.

tirsdag den 17. september 2013

Superbog

Jeg har opdateret elevernes UNI-login i dag, så alle burde kunne komme på Superbog.dk

Jeg har tilføjet alle de bøger, jeg havde mulighed for.

God læsning!

mandag den 16. september 2013

Filmstribe om dit liv

Lektie til mandag d. 23/9:
Lav en kort filmstribe om ting i dit liv (fra tidlig barndom til nu). Se evt. side 10 og 11 i arbejdsbogen.

Jeg har lidt problemer med at få lektie-siden til at virke optimalt, derfor skriver jeg det her.

tirsdag den 10. september 2013

Kort ref. fra Årsplanfremlæggelsen

Vi startede med fælles fremlæggelse fra indskoling, hvor der blev informeret om skoleårets store emner (LETEX, projektuger, etc.).

Lidt under halvdelen af børnene var repræsenteret til årsplansfremlæggelsen i Hvid gruppe (hvis jeg tæller mig selv med også).

Brian informerer om Cooperative Learning (CL) og om Blogger - link står på tavlen i klassen. God idé at have 'en pind' til lektier. Brian snakker med Sarah om, at lektier til dansk og matematik i Hvid skrives på Blogger.

Matematik årsplanen udleveres. Årsplanen for både matematik og dansk hænger i klassen.

Fandango - vigtigheden af at samtale med børnene om det de har læst/hørt i Fandango. En forældre oplyser om, at det er muligt for eleverne at logge ind på Fandango i-bog med deres UNI-C koder. Det gør det nemmere at have en dialog om teksterne hjemme. Brian sørger for at elevernes UNI-C koder virker.

I denne uge slutter Alle Børn Cykler, og de sidste 3 uger op til efterårsferien er vi tilmeldt Aktiv Rundt i Danmark.

Legegrupper i skolen vil blive afprøvet igen i samarbejde med Lotte (AKT). Denne gang skal de have hjælp til hvad de skal lege/lave i frikvarteret.

Legegrupper hjemme (som vi havde sidste år), bliver diskuteret, og der bliver taget en beslutning om, at vi har det på standby lige nu, men at kontaktforældrene (med hjælp fra andre) i stedet vil arrangere 2-3 fællesarrangementer for alle i Hvid.

Fælleslejr gik rigtig godt, og der var, og stadig er, en positiv stemning omkring dette års fælleslejr. Brian informere om, at det gå fremad i forhold til overnatning. Sidste år overnattede 7 børn. I år overnattede 11 den første nat og 15 den sidste nat.

Lejr i uge 21: Brian har et ønske om at komme til Fjellerup.

Alle Børn Læser projekt i dette skoleår. Gældende fra uge 38. Børnene får et ark til at notere hvor mange sider de har læst. Det skal afleveres til Brian om fredagen, hvor han så vil skrive det på 'Alle Børn Læser-planchen' i Hvid. Bogormen vil stille og roligt begynde at vokse jo mere de får læst. Brian nævner, at klassekassen muligvis kunne give en biograftur, når klassen har læst et bestemt antal sider.

Forældre ønske/forslag om at lave meget mere samarbejde på tværs af grupperne.

Forældrespørgsmål omkring elevantal og CL - skal der en 20. elev ind igen, og vil begrundelsen være, at CL kun kan køres med lige tal? Der er pt. ikke planer om, at der skal en ny elev ind i klassen. Der er dog heller ikke taget en endelig beslutning om, at der ikke skal én ind. Lige nu nævner Brian, at klassen har brug for ro.

Første skoledag får meget konstruktiv kritik - det er mere en dag for de voksne end for børnene. Der savnes en scene, hvor de ansatte også stiller sig op og fortæller hvem de er og hvad de skal have af fag/klasser. Fra dialogudvalget nævnes det, at det er respektløst, at så mange står og snakker i salen mens Dorte snakker. Spred budskabet - vi er et dårligt forbillede for børnene.

Telefonlisten skal opdateres (Brian kigger på det).

Mangler jeg noget, må I meget gerne tilføje (som kommentar).




Fandango i-bog

http://fandangoindskoling.gyldendal.dk/

mandag den 9. september 2013

Teambuilding

I dag har der været ombygning i Hvid gruppe. Jeg har skruet sengen ned og sammen med eleverne har vi flyttet rundt på bordene og reolen. Jeg var ikke en populær lærer, da jeg begyndte at skrue deres elskede seng ned, men vi har simpelthen brug for mere plads. Vi begynder for alvor med Cooperative Learning (CL) fra i dag, og det krævede en ombygning.

Der er nu 5 teams, som består af 4 teams á 4 elever og 1 team á 3 elever. I dag har vi nået at lave navn til hvert team, og brugt et par CL øvelser til netop det. Vi har snakket om korte og lange stemmer. Om respekt og teamsamarbejde. I morgen skal hvert team lave deres maskot ud fra forskellige sjove tegninger fra forskellige dyr, hvor de i fællesskab klipper og samler netop deres maskot.

De teams vi har nu (se nedenfor) har vi i de næste 5 uger (uge 37-41) - altså indtil efterårsferien.


torsdag den 5. september 2013

Årsplan 2013/14 Dansk




Fandango 2

I 2. klasse vil vi arbejde med Fandango 2 (grundbog og arbejdsbog). Husk at alle bøger skal være indbundet senest fredag d. 6/9-2013.


Skema 2013/14



(Klik på skemaet for at se i stor størrelse)