tirsdag den 28. juni 2016

Sidste pip på hvids blog

kommer her. I dag går jeg nemlig også på sommerferie, og det er så skønt. Næste skoleår skal vi bruge Viggo-systemet til at kommunikere igennem, så derfor kommer vi nok ikke til at skulle bruge bloggen her mere. Håber I allesammen har givet Carina cpr-nr. så I alle er med fra starten.

Tak for lån af jeres skønne børn i det forløbne skoleår. Det har været sjovt, spændende og heldigvis også udfordrende til tider at være klasselærer for Hvid gruppe - og selvom det er skønt at gå på ferie, glæder jeg mig alligevel også til at gense dem alle igen næste år :)

Hvis I skal lave sommervedligehold i Hvids nye grupperum, så skal I være velkomne til at vande blomsterne og/eller tage et par puder med hjem og vaske.

Der er stadig ikke nogen, der har meldt sig som mentorer for Casper og hans familie, som jeg har efterlyst på facebook. Det er der nogen, der skal, så kom nu. I kan bare skrive derinde - eller kontakte mig (også undtagelsesvis selvom det er ferie), hvis I har tid/lyst.

I den sidste uge før ferien, nåede vi at holde filmpremiere på Hvids fantastiske film. Jeg har bedt eleverne, der har filmene liggende på deres Ipads om at gemme dem, så kan det være, at vi kan finde en smart måde at dele dem med jer alle på til næste år. Vi var også inviteret med til Rød og Blås premierer, så vi har set og snakket om en masse medieproduktioner.
Vi havde også en historiedag om kildekritik i ugen op til ferien, så nu har vi nået alt, hvad vi skulle i historie også :)

Den sidste dag sagde Hvid farvel til deres storevenner i Turkis i salen. Det var en rørende lille seance - og de blev ved. Jeg mødte nemlig ind til en fin besked på tavlen (se nedenfor), og senere på dagen stod der endnu flere søde ting med endnu flere underskrifter :)

Tak for et dejligt skoleår - og pas på jer selv og hinanden i sommerferien, som jeg håber, at I alle nyder til fulde. Vi ses til næste skoleår!

Knus fra Jakob

verdens bedste børn :)


torsdag den 16. juni 2016

Sidste uge før sommerferien.

Alle møder fra 08.15 - 13.15 medmindre andet bliver aftalt. De faste planer ser sådan ud:

Mandag: 08.15 – 09.45 Anette er i Hvid. Film i Blå 10.15 – 11.45 (sammen med Hvid).

Tirsdag: Historiedag. Kildekritik. 

Onsdag: Rundbold med Gul 08.15 – 09.45. 10.15 – 11.15 Sara er i Hvid. Filmpremiere med Hvid på deres egne film resten af dagen.

Torsdag: Vi flytter ind i gl. Rød. Afrunding af Grammatip, daglig dosis, fandango.


Fredag: Vand og karameller og afslutning i salen, hvor Hvid har skrevet breve, som de skal give til deres storevenner, der går ud af skolen.

onsdag den 8. juni 2016

Fredagsbrev...

Jeg fik fredagsbrevet i min mail, men der gik vist igen noget galt i afsendelsen til kontoret. Derfor kommer der lige et forsinket fredagspip fra Hvid gruppe her på bloggen. 
Husk at tjekke lektier - og måske skal I forældre lige hjælpe lidt med, at ungerne får lavet noget Daglig Dosis og Grammatip.

Fredagsbrev i hvid


Uge 21
Vi har været på lejr på Samsø en uge.

Mandag: kom vi.
Tirsdag: var vi på økomuseum og blå lavet onderholdning til hvid.
Onsdag: slappede vi af og hvid havde lavet onderholdning til blå.
Torsdag: var vi i verdensstøstelabyrint og der efter på sælsafari.
Fredag tog vi hjem.

Uge 22

Mandag: fik vi en ny dreng på prøve han hedder Casper, han skal være på prøve i to uger. Det gik tiden på og i matematik havde vi ugeskema.

Tirsdag: havde vi medie i 3 timer, hvor vi lavede videre på vores superheltefilm. Grøn og Rubin havde lavet et projekt om David Bowie og så havde vi historie i 45 min. Hvor vi fik lektier for.

Onsdag: startet vi ud med Musik hvor vi lavede videre på vores egen sang.
Der efter havde vi naturteknik, hvor vi var hved søen for at fange dyr med net. Der efter havde vi matematik, hvor vi lavede ugeskema. Så engelsk, hvor vi gjorde klar til vores projekt som vi skulle optræde med om torsdagen.

Torsdag: havde vi engelsk hvor vi havde opvisning på vores ting om the Wizard of oz. Bagefter havde vi dansk, hvor vi havde diktat der efter havde vi billedekunst hvor vi har om impressionismen.

Fredag: havde vi matematik der har vi jo ugeskema og så idræt hvor vi lavet kulestød og så sluttede vi med dansk, hvor vi lavet videre på vores diktat.

søndag den 5. juni 2016

1. modul mandag

Da jeg afspadserer mandag skal I være alene i 1. modul. I skal først til morgensamling i salen, og så kigger Dorte og Louise ind til jer. Dette her er, hvad I skal lave

1. Læs den næste historie af Kim Fupz Aakeson. "Den legetøjsløse stakkel" på side 192.

2. Lav i Daglig Dosis eller opgaver på grammatip.
Er man færdig med opgaverne på grammatip og i Daglig Dosisbogen, så lav opgave 1 og  4,5,6 i Fandango-arbejdsbogen til "Den legetøjsløse stakkel".

3. Lav andre lektier (f.eks. historie til tirsdag)

mandag den 30. maj 2016

Lidt af hvert

Så har vi en sidste måneds hverdag, inden der er sommerferie. Eller det vil sige næsten... Der er både sommerfest og klasselæreruge i den sidste uge før ferien, så helt normale ser dagene ikke ud. Mere om det på et andet tidspunkt.
Tak for lån af jeres skønne børn i sidste uge. Det var en dejlig lejr, og da vi evaluerede i dag, havde de heller ikke meget ris. Nogen få ville gerne selv lave mad, og så kunne det være fedt at have sin egen cykel med ;)
Her er glemmetøjet fra lejren - det bliver fra i morgen lagt i fritterens glemmetøjsbænke:

I dag startede en ny dreng på prøve i klassen. Han hedder Casper og kommer fra Kattegatskolen. Der er mange nye ting, når man starter, men Hvid var søde til at fortælle. Jeg håber, at de og I vil tage rigtig godt imod ham og hans familie. Efter den 14 dages prøveperiode skal vi have koblet nogen forældre på Casper og hans familie, hvis de derefter stadig er tilknyttet skolen. Det er sådan en velkomst-/følordning, vi har på skolen. Det kan I jo tænke over, om I har lyst til i mellemtiden. I hvert fald: Velkommen til! :)
Her er lige et link, som det er en rigtig god idé at følge, så har børnene gratis læsning hele ferien:
gratis bøger
Der er lektier for til på torsdag - velkommen tilbage til hverdagen ;)